Referat fra afholdt politikermøde 14. oktober 2021
Ordstyrer, Peter Svejgaard
Referent, Gitte Hertzum
Mette Lyngdal bød velkommen. Herefter præsenterede hver enkelt paneldeltager sig.
Panelet:
Maria Brumvig (Socialdemokratiet): Fællesskaber på tværs i foreningslivet og indenfor det folkeoplyste område. Ønsker at alle kan være en del af et fællesskab.
Foreningsliv, Blandet boligområde, Skabe værdi.
Susanne Crawley (Radikale Venstre): Rådmand for børn og unge. Den grønne dagsorden, miljø og klima samt kultur og kulturinstitutioner. Optaget af ulighed, sundhed og økonomisk sundhed. Endvidere ligestilling ikke mindst i den måde vores byråd i dag er sammensat.
Christoffer Lilleholt (Venstre): Økonomi, flere i arbejde, bedre vilkår for vores erhvervsliv. Borgere kommer i arbejde for at sikre vores velfærd. Skabe en grøn by med endnu flere stier, vejtræer osv.
Sikre fremkommelighed i hele byen samt trafiksikkerhed.
Lars Horn Rasmussen (Socialistisk Folkeparti): Ønsker et så lige velfærdsamfund som muligt. Særligt friluftsliv og fritidsliv, foreningsliv og kultliv er mærkesager.
Kristian Guldfeldt. (Konservative): Lokale skoler skal bevares, da de er vigtige for forstæderne. Det er her langt de fleste bor. Sikre sammenhæng mellem forstæder og centrum. Trykhed i forstæderne. Fokus på velfærd via vækst. Flere i arbejde. Ambitiøs og visionær politik.
Søren Freiesleben (Enhedslisten): Sidder i byrådet og stiller op for fjerde gang. Klimadagsorden. Der er blevet sovet for meget og handlet for lidt. Styrke den offentlige transport, så er det lettere at lade bilen stå. Det er det der skal til for at reducere CO2 udledningen.
Grønt parti. Styrke kvaliteten på alle velfærdsområder. Gerne have en smuk by. Særlig fokus på havnen. Mangfoldighed. Der skal være plads til at vi alle er forskellige.
Spørgsmål blev stillet til panelet af ordstyrer Peter Svejgaard
Spørgsmål 1. – hvad tænker du når vi siger grøn politik.
Christoffer Lilleholt: Ambition om at vi gerne vil være Danmarks grønneste storby. Det handler om at vi skal være klimaneutrale i 2030. Dvs. vi skal have kigget på hvordan vi får flere elbiler, udledning fra fynsværket osv. Vi skal også plante en masse træer og skabe grønne områder.
Kristian Guldfeldt: begge ting skal prioriteres, når vi politisk taler om grøn politik så taler vi om miljø og natur og klima. Vi skal sikre de små grønne pletter og plante mere skov.
Lige nu er der ikke noget alternativt til bilen, dvs. vi skal have langt bedre kollektive forbindelser.
Styrke de kvaliteter der findes i at bo i såvel forstænder som centrum.
Søren Freiesleben: Vi arbejder også for at få et pesticidfri miljø og dermed sikre rent drikkevand.
Christoffer Lilleholt:
Bilen er en af de største friheder vi har og vi vil ikke gøre det sværre at køre i bil. Vi skal bare gøre det lettere at tage bussen eller cyklen. Lettere at tage det grønne valg. Ellers møder vi modstand skulle gerne have hele Odense med på den grønne omstilling.
Susanne Crawley: Vigtigt at bevare og plante nyt skov. Betyder noget for det rekreative og ikke mindst biodiversitet. Men i stedet for at plante skov kunne vi også kigge på Ålegræs i fjorden. I modsætning til skov tager det 3 år at lave en Ålegræs skov.
Der er for meget gift og kvælstof i fjorden. Vi skal kigge på hvilket landbrug og hvad gartnerier bidrager med.
Maria Brumvig: Vi er også optaget af klimahandleplanen om at være CO2 neutrale. At skabe grønne områder det erTarup Davinde grusgrav et godt eksempel på. Det grønne kan noget andet end at være indendørs.
Lars Horn Rasmussen: Det enkelte menneske skal opføre så det er bæredygtig. Det kræver en adfærdsmæssig ændring som vi alle har en andel i.
Spørgsmål 2. – Letbanen går i drift lige om lidt, hvilken indflydelse forventer I at det vil få for Tarup?
Maria Brumvig: Ingen forventninger, blot store forhåbninger: ændring i biltraffiken. Tror vi vil både mærke, se og høre en forskel. Hvis vi skal have borgerne over i letbanen så skal vi gøre det tilgængeligt. Vi skal kigge på tilgængelighed. Mulighed for at parkere sin bil, til ordentlige priser. Ikke alle vil bruge letbanen. Tror det er mine børns generationer der kommer til at bruge letbanen og dem der i forvejen bruger den offentlige transport, der nok kommer til at bruge den mest.
Kristian Guldtfeldt: Tilvænningsperiode. Tror det bliver en stejl periode. Langsom indfasning og derfor vil vi ikke sige ja til etape 2 nu. Vi skal gøre os erfaringer først. Vil hellere prioritere flere busser. Tror vi vil opleve trafikkaos.
Christoffer Lilleholt: Kæmpe gavn for området og Tarup Centeret. Det bliver nemmere. Vi ser og vil se at byen udvikler sig langs letbanen. For at det bliver en succes kræver det at der er driftssikkerhed og at den kører stabilt også når der er sne.
Vi er nervøse for at sige ja til mere. Det er en god løsning for dem der tager den, men samlet set er det en stor udgift for os alle.
Susanne Crawley.: I andre byer, hvor man har lagt letbaner, viser erfaringen at byen udvikles der hvor letbanen ligger. Håber at det får betydning for mange unge mennesker at de får mere frihed til at bevæge sig rundt og det vil gi de mennesker der bor i Tarup en større arbejdsradius da det er lettere at komme ind til banegården uden at skulle bekymre sig om at finde plads til bilen.
Søren Freiesleben.: Vi skal tage bestik af situationen. Jeg og mit parti er optimistiske. Jeg glæder mig meget. Det er en styrke af den offentlige transport. Vores betænkeligheder ved etape to er mest linjeføringen.
Spørgsmål 3,4 og 5. – parkering og trafiksikkerhed for børn og unge i området (skoleveje osv.) Hvordan ser I på trafikkens udvikling i Odense, hvad med parkeringsforhold, indfaldsveje i Tarup osv.?
Maria Brumvig.: Noget vi skal være opmærksomme på. Et kæmpe opmærksomhedsarbejde, hvor vi kigger på både positive og negative ting. Parkering er bestemt en ting vi kigger på. Det er nok en af de ting vi kommer til at justere på.
Antallet af hustande med to biler er faldende.
Letbanen vil gavne Tarup Centeret og de bløde trafikanter så de bliver mere trygge i trafikken.
Lars Horn Rasmussen: Hvordan kan Tarup profitere af letbanen?. Tarup borgerne skal op på dupperne.
Susanne Crawley: På trods af Marias statistik om antallet af hustande og antal biler så er der kommet flere biler til også selvom befolkningen kun er steget med 8 procent.
Vi er nødt til at reducere antallet af bilture. Hastigheden skal ned. Vi skal have færre biler der køre på vejene. Hvordan vi gør det kan vi diskutere i lang tid. Nogle steder er vi nok nødt til at lave forbud.
Christoffer Lilleholt: Folk køber en bil når de har brug for den. Vigtig med den grønne omstilling i bilparken, men vi må ikke tvinge folk, så møder vi for meget modstand. Vi skal gøre det let at vælge cykel eller letbanen. Letbanen kan være alternativ til nr. 2 bil.
Kristian Guldtfelt: Vi finder en løsning, hvis parkering bliver et problem. Vi vil kigge på trafikmønstre. Smutvejskørsel gennem villakvarterer og pendlerparkering på villaveje.
Maria Brumvig: Det er ok at have en bil. Jeg kan ikke undvære min, men vi skal være mere beviste på de valg vi tager. Er det nødvendigt at have bil nr. 2?
Der er kommet en tendens til at børn skal afleveres i bil alle steder.
Susanne Crawley: Vi skal tilbage til det med elbiler. Elbiler er en løsning på klimaudfordringer, men ikke på trængslen.
Området ved skolerne skal som udgangspunkt være bilfrie. Det er en beslutning vi som politikere skal tage og stå på mål for, ikke skolebestyrelserne.
Søren Freiesleben.: Vi tænker at kigge mere på ”park and ride”, er det en løsning? Vi skal kigge på hvordan vi får flere op på cyklen. Udbygge lade-infrastrukturen, lave bedre og flere cykelstier.
Bilture i benzin og dieselbiler belaster klimaet, så det skal vi have kigget på.
Peter (ordstyrer): spørger til om Søren F. mest er til ”gulerod” som Christoffer Lilleholt eller ”pisk” som Susanne Crawley
Søren Freiesleben oplyser, at man kan kigge på parkeringsafgiften og om der er områder der skal være helt bilfrie. Vi vil selvfølgelig kigge på at gøre det mindst muligt belastning for borgerne,
Christoffer Lilleholt: Vi må stole på at der kommer noget teknologi der løser problemet.
Vi går ikke ind for et forbud mod benzin og dieselbiler.
Christoffer L. tror i modsætning til Susanne Crawley på, at skolen selv skal afgøre om der skal være bilfrie zoner omkring en skole.
Kristian Guldfeldt: Tænker bilfriezoner er den helt forkerte kur. Det handler stadig om sikre skoleveje. Hvordan får vi skabt disse sikre skoleveje på tværs. Vi har ikke sat penge nok af til det.
Det kan vi godt gøre bedre.
Socialdemokratiet har ikke meldt klart ud hvad de tænker om bilfrie zoner om skoler og i centrum. Jeg mener det er vigtigt, at vi kan komme til og fra centrum. Ellers dør bymidten.
Lars H. Rasmussen: Vi sikrer bedst en sikker skolevej ved at børn cykler. Tarup skole ligger meget uheldigt fordi der er to store veje at mange skal krydse.
Susanne Crawley: Når vi taler om bilfri bymidte. Så ønsker vi ikke en total fri bymidte. Vi ser dog gerne, at den bliver diesel og benzinfri og at parkeringen sker under jorden ved brug af vores parkeringskældre.
Søren Freiesleben.: Byen dør ikke ved at gøre den bilfri. Venedig har heller ikke biler. Vi kan godt udbygge vores kollektive trafik så det ikke bliver et problem.
Christoffer Lilleholt: Jeg har lige været på gåtur langs Rugårdsvej, jeg tror den forbliver en indfaldsvej, men vi kan godt gøre den mere sikker. Ved at lave cykelstier, evt. ved at eksproporiere forhaver. Skabe bedre overgange. Der er for langt mellem hellerne og til lyssignalerne.
Lars H. Rasmussen: I Odense Kommunes planer om cykelstier, indgår Tarup slet ikke, det er et problem.
- Spørgsmål fra salen: Hvilke busser mister vi ved at få letbanen og hvordan skal vi alle få råd til en elbil, når I vil nedlægge forbud mod diesel og benzinbiler?
Svar
Kristian Guldfeldt: Der er på nuværende tidspunkt ikke ruter der bliver nedlagt, men der kan være færre afgange og ydertidspunkter, hvor den fremadrettet ikke kører mere.
ikke alle har råd til at udskifte den alm .bil med en elbil
Christoffer Lilleholt: Mange penge er flyttet fra busser til letbanen. Der er heldigvis fundet flere penge. Der kommer dog forringelser på busdriften.
- spørgsmål fra salen: spændende med debat om pisk og gulerod, jeg vil gerne tale om møg, støj og chikaner.
– møg dvs. brændeovne. Der er ingen fornuftig grund til at bruge brændovne.
Vil I slå jer sammen og forbyde brændovne?.
– Støj og skoleveje: Tarupvej er utrolig befærdet bl.a. om morgenen endvidere er belægningen utrolig dårlig, hvorfor kan man ikke få noget andet på vejen. Vi har fået oplyst at det er den billige løsning.
– Der er ingen chikaner på den sidste del af Tarupvej ud mod Rismarksvej, hvorfor er der ikke det?.
Maria Brumvig.: Brændeovne vil vi gerne kigge på. Jeg kender ikke til belægningen på Tarupvej. Chikaner vil være en god ide.
Susanne Crawley: Synes brændeovne er hyggelige, men som Christoffer Lilleholt siger så er der måske noget teknologi der kan afhjælpe det, så vi ikke behøver et forbud. Kender ikke til belægningen på Tarupvej.
Lars Horn Rasmussen: Forstår godt problem med brændeovne. Mangel på chikaner og belægninger kan By og Kulturudvalget kigge på.
Søren Freiesleben: Ja til et forbud mod brændeovne.
Christoffer Lilleholt: Følger lovgivningen fra Christiansborg meget tæt. Vi bør kigge på de brændovne, der ikke har filtre og som sviner.
Chikaner, der er sat penge af til en plan for vanvidsbilisme. Skriv til os, så kommer det med i vores prioritering.
Kristian Guldfeldt: Firma som har udviklet et filter. Så vi kan bibeholde brændeovnene og samtidig få en renere luft. Der er et kæmpe efterslæb på vejområdet i Odense Kommune.
Der er sket udvikling af chikaner også for industrikvarteret hvor der kører lastbiler, så det kan man sagtens kigge på.
- Spørgsmål/kommentar fra salen: Bilfrie zoner og sikre skoleveje. Skolebestyrelsen har drøftet om det er en opgave som de skal løse. Det vil vi gerne høre jeres svar på.
Skolevejene er ikke sikre og mange forældre kører deres børn fordi de ikke tør sende dem selv afsted.
Skolebussen kører ikke længere, dvs. børn fra fuglekvarteret bliver kørt.
Letbanen kommer, dvs. børn fra Njalsvej kvarteret omkring lige om lidt skal krydse letbanen.
Børn fra den anden side af Rugårdsvej skal krydse rugårdsvej.
Hvorfor er der ikke tænkt parkering ind i etablering af letbanen.
Christoffer Lilleholt: Tror ikke at borgere langt væk fra kommer til at tage letbanen. Så tror ikke der kommer problemer med parkering på villaveje.
Kristian Guldfelt: Bliver der problemer med parkering, så kigger vi på det, men det tror jeg ikke kommer til at ske.
Maria Brumvig: Som politikere ved vi ikke at et område har trafikproblemer, så det er godt I gør opmærksom på det. Jeg har noteret mig det og det skal vi have kigget på.
Parkering: Jeg har ingen forventninger, men jeg håber ikke det bliver et problem.
Lars Horn Rasmussen: Tarup Centeret indfører tidsbegrænset parkering, hvis brugerne af letbanen skulle finde på at parkere der.
- Spørgsmål fra salen – Der er rigtig mange andre veje, ikke kun Tarupvej og Jernbanevej. Husk at I skal kigge på en helhedsorienteret løsning.
Og når der er pengemangel, så undrer jeg mig over, at man ikke kigger på fortovet og veje som også trænger til vedligehold og udskiftning , når man inde på Fisketorvet vender fliserne 4 gange!
Christoffer Lilleholt: Når vi træffer en beslutning, så er det på baggrund af en trafikmodel. Beslutningerne er på baggrund af rigtig meget data. Vi kommer ikke til at lave en løsning, der ikke giver problemer, men vi skal have den tunge trafik ud på de store indfaldsveje.
Maria Brumvig: Man kan lukke nogle veje, lave vænger og undgå smutvejskørsel.
Susanne Crawley: Det der skal til er en helhedsplan. Ligesom det der bliver lavet i Bolbro.
Kommentar fra salen
Ja til at lukke kvarteret for lastbiler, så de ikke skyder genvej f.eks. fra Tarupcenteret og til Næsby.
Lars Horn Rasmussen: Brug chancen, når velfærdsaftalen kommer til Tarup. Overvej hvordan I bedst muligt får noget godt ud af jeres penge.
Vi nåede ikke nedenstående spørgsmål:
– Odense har et klart mål om at være klimaneutral i 2030, hvilke tiltag tænker I, at der ligger i støbeskeen for vores område, for at opfylde det mål?
– Velfærdsfundamentet rammer Tarup til næste år, kan I løfte sløret for nogle af de muligheder det åbner op for?